A recent entry on his blog constitutes yet another typical case of Prof. Robert Faurisson´s chutzpah, and so we must ask for evidence:
WHERE and WHEN did President Ahmadinejad ever DENY the gas chambers, the mass executions of the Einsatzgruppen, of the Ordnungspolizei, of the Waffen-SS and other units?
Where and when did he deny the authenticity of the report of Karl Jäger ?
Where or when did he deny that Himmler gave orders to annihilate the Jews?
Where or when did the President of Iran deny that Himmler admitted that it was good that the SS had annihilated the Jews within its reach?
Where or when did he deny the reports of Dr. Stahlecker?
Where or when did he deny Himmler´s letter to Berger?
Where or when did he deny the mass murders of Jeckeln in Riga?
Where or when did he deny the mass murders admitted by Ohlendorf?
Where and when did he deny Wannsee?
Where and when did he deny the authenticity of the Ereignismeldungen UdSSR?
Where and when did he deny the Babi Jar massacre?
To the best of my knowledge, the Iranian President never denied any these facts of what is now widely known as constituting the so-called Holocaust.
And so, again, the time has come for all to ask Prof. Faurisson and his imitators to stop spreading his silly and dangerous lies about past events.
Dr. Christian Lindtner
torsdag 8 mars 2012
söndag 12 februari 2012
Hvornår traf Hitler Beslutningen?
Der er ikke opnået enighed om, hvornår Hitler besluttede sig til at også de tyske jøder skulle udryddes. Nogle mener, at afgørelsen først faldt efter USAs indtræden i krigen i december 1941. Denne hypotese har støtte i flere velkendte dokumenter og overvejelser.
Men hvordan stemmer denne hypotese med følgende hidtil kun lidt påagtede kendsgerninger:
Den 17. november 1941 afgik en jernbanetransport med 1006 jøder fra Berlin. 812 er kendt ved navn. Kort efter ankomstenm til Kaunas, blev de alle skudt den 25. november ved Fort IX.
Den 20. november 1941 afgik en transport med 999 jøder fra München (20 af disse fra Augsburg; 3 fra Obermenzig). Alle disse tyske jøder blev også skudt ved Fort IX i Kaunas den 25. november.
Den 22. november 1941 afgik en transport med 988 jøder (liste med 992 navne bevaret) fra Frankfurt a. M. De blev skudt den 25. november 1941 ved Fort IX i Kaunas.
Ansvaret for henrettelsen af disse jøder - mænd, kvinder og børn i alle aldre - havde Karl Jäger, chef for Einsatzkommando 3, Einsatzgruppe A (Stahlecker).
Jäger indberettede til Berlin fra Kaunas, den 1. december 1941, og han må have handlet efter ordre fra højeste sted. Hans indberetning til Berlin blev udfærdiget i fem eksemplarer, hvoraf kun ét, vist nok hans eget, er bevaret. Det er stemplet tophemmeligt, og har således kun været bestemt for en meget snæver læserkreds. Dokumentets ægthed er uomtvistelig.
De anførte kendsgerninger giver anledning til en del overvejelser. Disse og flere andre tilfælde af massemord på tyske eller østrigske jøder har været kendt af Dr. Rudolf Lange, der tog del i mødet i Wannsee i januar 1942. Og de har selvfølgelig været kendt af Heydrich, Eichmann og Müller m.fl..
Dette må betyde, at deltagerne ikke har drøftet, om de tyske jøder skulle myrdes, men snarere - som Eichmann senere bekræftede - først og fremmest, hvorledes de fremover skulle myrdes. Ingen drøfter, om noget, der allerede er sket, måske skal ske. Beslutningen om de tyske jøder må have været truffet mange måneder tidligere. Den blev bestemt ikke truffet i Wannsee i januar 1942.
Så er der Goebbels. Af hans dagbøger fra netop denne periode fremgår det. at Goebbels lægger et vist pres på Hitler for at få gjort Berlin jødefri. Den 22. november bemærker Goebbels ret forbløffende , at godt nok skal jøderne evakueres fra Tyskland by for by, men at det stadig ikke er besluttet, "hvornår turen kommer til Berlin" ("wann Berlin an die Reihe kommt"). Vidste Goebbels da ikke, at der allerede var afgået en transport fra Berlin den 17. november? Når man samtidig tager i betragtning, at Goebbels ikke var repræsenteret ved mødet i Wannsee i januar 1942, så åbner dette en mulighed for den formodning, at Goebbels ikke altid har været fuldtud underrettet om de jødedeportationer, han ellers gik så meget op i. Selv om Goebbels i dagbogen den 24. september 1941 noterer, at han har drøftet jødespørgsmålet med Heydrich, så er dette ikke ensbetydende med, at Heydrich har lagt alle kort på bordet. Åbenhjertighed var aldrig en af Heydrichs stærkeste sider.
Endelig er der Hitlers velkendt profeti, som har været kendt af alle. Her gør han jødernes fysiske udryddelse afhængig af, at der atter udbryder en verdenskrig, som den internationale finansjødedom efter hans overbevisning jo vil bære ansvaret for.
Forskere, der hælder til, at Hitler først har besluttet sig omkring midten af december 1941, tager altså hans hvis-så profeti for pålydende.
En alternativ udlægning vil snarere tyde Hitlers profeti som et påskud eller røgslør. Der er, forekommer det mig, en god mulighed for at Hitler allerede har besluttet sig for længe siden, meget længe siden. Spørgsmålet kræver en nærmere undersøgelse af den historiske baggrund for at han allerede i Mein Kampf betegner sig selv som "fanatisk antisemit", der ser sig selv som en Messias, der skal frelse kloden for den jødiske pest. Hvad han manglede, var blot et godt og tilsyneladende ikke urimeligt påskud for at omsætte sine hensigter i praksis.
Profetien i Rigsdagen i 1939, har ikke blot haft til formål, at advare den internationale finansjødedom. Den har også, eller rettere, haft et andet formål, som kun fremgår, når man betragter de bevarede optagelser og noterer sig de tilstedeværendes reaktion på talen - stormende bifald. Hitler har altså med sin profeti ønsket at lodde stemningen og sikre sig sit folks støtte til sit udryddelsesprojekt. Profetien skal lodde stemningen.
Her, som ved flere senere lejligheder, modtog han stormende bifald, når han truede med jødernes fysiske udryddelse - også selv om broderparten allerede var blevet udryddet. Hitler mente vel med denne forførelseskunst, at have sit folk bag sig.
Dr. phil. Christian Lindtner
11-02-2012
Men hvordan stemmer denne hypotese med følgende hidtil kun lidt påagtede kendsgerninger:Den 17. november 1941 afgik en jernbanetransport med 1006 jøder fra Berlin. 812 er kendt ved navn. Kort efter ankomstenm til Kaunas, blev de alle skudt den 25. november ved Fort IX.
Den 20. november 1941 afgik en transport med 999 jøder fra München (20 af disse fra Augsburg; 3 fra Obermenzig). Alle disse tyske jøder blev også skudt ved Fort IX i Kaunas den 25. november.
Den 22. november 1941 afgik en transport med 988 jøder (liste med 992 navne bevaret) fra Frankfurt a. M. De blev skudt den 25. november 1941 ved Fort IX i Kaunas.
Ansvaret for henrettelsen af disse jøder - mænd, kvinder og børn i alle aldre - havde Karl Jäger, chef for Einsatzkommando 3, Einsatzgruppe A (Stahlecker).
Jäger indberettede til Berlin fra Kaunas, den 1. december 1941, og han må have handlet efter ordre fra højeste sted. Hans indberetning til Berlin blev udfærdiget i fem eksemplarer, hvoraf kun ét, vist nok hans eget, er bevaret. Det er stemplet tophemmeligt, og har således kun været bestemt for en meget snæver læserkreds. Dokumentets ægthed er uomtvistelig.
De anførte kendsgerninger giver anledning til en del overvejelser. Disse og flere andre tilfælde af massemord på tyske eller østrigske jøder har været kendt af Dr. Rudolf Lange, der tog del i mødet i Wannsee i januar 1942. Og de har selvfølgelig været kendt af Heydrich, Eichmann og Müller m.fl..
Dette må betyde, at deltagerne ikke har drøftet, om de tyske jøder skulle myrdes, men snarere - som Eichmann senere bekræftede - først og fremmest, hvorledes de fremover skulle myrdes. Ingen drøfter, om noget, der allerede er sket, måske skal ske. Beslutningen om de tyske jøder må have været truffet mange måneder tidligere. Den blev bestemt ikke truffet i Wannsee i januar 1942.
Så er der Goebbels. Af hans dagbøger fra netop denne periode fremgår det. at Goebbels lægger et vist pres på Hitler for at få gjort Berlin jødefri. Den 22. november bemærker Goebbels ret forbløffende , at godt nok skal jøderne evakueres fra Tyskland by for by, men at det stadig ikke er besluttet, "hvornår turen kommer til Berlin" ("wann Berlin an die Reihe kommt"). Vidste Goebbels da ikke, at der allerede var afgået en transport fra Berlin den 17. november? Når man samtidig tager i betragtning, at Goebbels ikke var repræsenteret ved mødet i Wannsee i januar 1942, så åbner dette en mulighed for den formodning, at Goebbels ikke altid har været fuldtud underrettet om de jødedeportationer, han ellers gik så meget op i. Selv om Goebbels i dagbogen den 24. september 1941 noterer, at han har drøftet jødespørgsmålet med Heydrich, så er dette ikke ensbetydende med, at Heydrich har lagt alle kort på bordet. Åbenhjertighed var aldrig en af Heydrichs stærkeste sider.
Endelig er der Hitlers velkendt profeti, som har været kendt af alle. Her gør han jødernes fysiske udryddelse afhængig af, at der atter udbryder en verdenskrig, som den internationale finansjødedom efter hans overbevisning jo vil bære ansvaret for.
Forskere, der hælder til, at Hitler først har besluttet sig omkring midten af december 1941, tager altså hans hvis-så profeti for pålydende.
En alternativ udlægning vil snarere tyde Hitlers profeti som et påskud eller røgslør. Der er, forekommer det mig, en god mulighed for at Hitler allerede har besluttet sig for længe siden, meget længe siden. Spørgsmålet kræver en nærmere undersøgelse af den historiske baggrund for at han allerede i Mein Kampf betegner sig selv som "fanatisk antisemit", der ser sig selv som en Messias, der skal frelse kloden for den jødiske pest. Hvad han manglede, var blot et godt og tilsyneladende ikke urimeligt påskud for at omsætte sine hensigter i praksis.
Profetien i Rigsdagen i 1939, har ikke blot haft til formål, at advare den internationale finansjødedom. Den har også, eller rettere, haft et andet formål, som kun fremgår, når man betragter de bevarede optagelser og noterer sig de tilstedeværendes reaktion på talen - stormende bifald. Hitler har altså med sin profeti ønsket at lodde stemningen og sikre sig sit folks støtte til sit udryddelsesprojekt. Profetien skal lodde stemningen.
Her, som ved flere senere lejligheder, modtog han stormende bifald, når han truede med jødernes fysiske udryddelse - også selv om broderparten allerede var blevet udryddet. Hitler mente vel med denne forførelseskunst, at have sit folk bag sig.
Dr. phil. Christian Lindtner
11-02-2012
måndag 6 februari 2012
Himmlers brev til Gottlob Berger
Som jeg tit har fremhævet, er det hævet over enhver tvivl, at Hitler gav Himmler og SS ordre til jødernes fysiske udryddelse. Udmærket dokumentation herfor finder vi i en skrivelse, som Himmler sendte fra Reval den 28. juli 1942 til Gottlob Berger. Originalen kan beses i Haus der Wannsee-Konferenz i Berlin (http://www.ghwk.de/2006-neu/raum7-2.htm)
I dette dokument skriver Himmler bl.a. :
"Jeg beder indtrængende om, at der ikke udstedes nogen forordning om begrebet "jøde". Med alle disse dumme bestemmelser binder vi jo blot hænderne på os selv. De besatte østlige områder bliver jødefri (judenfrei). Gennemførelsen af denne meget tunge befaling har Føreren lagt på mine skuldre. Ansvaret herfor kan ingen tage fra mig...".
Himmler taler altså udtrykkeligt om en befaling - Befehl - og denne befaling har han modtaget fra Hitler. Hvornår, under hvilke omstændigheder og om befalingen er mundtlig eller skriftlig siger Himmler intet om. Det må være mindst et halvt år tidligere.
Tit og ofte tales om, at jøderne blev deporteret "østpå". Her skriver Himmler så det ikke er til at misforstå, at disse områder bliver judenfrei. Der er altså på ingen måde tale om, at jøderne blot blev deporteret for at blive bosat og begynde en ny tilværelse østpå. Ordren gik ud på, at udrydde de jøder, der allerede befandt sig i de østlige områder. Havde der blot været tale om deportationer, ville Himmler heller ikke her - som flere andre steder - have talt om "denne meget tunge befaling".
Indholdet af skrivelsen, der for mig at se er ægte, bekræftes af flere af Himmlers allerede kendte taler. Himmler havde et tæt forhold til Berger, der engang har udtalt, at han, Berger, nød Himmlers fortrolighed.
Det er påfaldende, at Himmler åbenbart har følt trang til at lette sit hjerte over for Berger på denne måde. Formodentlig har Himmler ikke tidligere talt med Berger om denne ordre. Dette stemmer fint med, at Himmler ved flere andre lejligheder understregede, at denne ordre og dens gennemførelse ikke var noget, der skulle tales om - men han gjorde det altså alligevel. Omstændighederne - den faktiske gennemførelse - må have tvunget ham til at forklare sig. Gennemførelsen af ordren har altså sandt nok hvilet tungt på Himmlers skuldre.
Tanken om, at Himmler skulle have handlet på egen hånd bag Hitlers ryg er også af denne grund ganske urimelig - hvortil kommer at hemmeligholdelse ville havde været en umulighed. Himmler havde mange fjender, der straks ville have orienteret Hitler. Den indledende formaning om, at der ikke skal spildes tid på at definere begrebet "jøde", er utvivlsomt et ekko af de vanskelige drøftelser omkring begrebet "Mischling", kendt fra Wannsee i januar 1942 (og efterfølgende møder).
På det tidspunkt, Himmler her skriver fra Reval - næsten to måneder efter Reinhardt Heydrichs død - er "Aktion Reinhardt" i fuld gang. Befalingen har taget hårdt på Himmler.
Nærmere hos Michael Wildt, Generation des Unbedingten. Das Führerkorps des Reichssicherheitshauptamtes, Hamburg 2008, pp. 627-642. Nærmere om Obergruppenführer Gottlob Berger og dennes nære forhold til Himmler, se Heinz Höhne, Der Orden unter dem Totenkopf. Die Geschichte der SS, München 1984, passim.
I dette dokument skriver Himmler bl.a. :
"Jeg beder indtrængende om, at der ikke udstedes nogen forordning om begrebet "jøde". Med alle disse dumme bestemmelser binder vi jo blot hænderne på os selv. De besatte østlige områder bliver jødefri (judenfrei). Gennemførelsen af denne meget tunge befaling har Føreren lagt på mine skuldre. Ansvaret herfor kan ingen tage fra mig...".
 |
| Obergruppenführer Gottlob Berger |
Tit og ofte tales om, at jøderne blev deporteret "østpå". Her skriver Himmler så det ikke er til at misforstå, at disse områder bliver judenfrei. Der er altså på ingen måde tale om, at jøderne blot blev deporteret for at blive bosat og begynde en ny tilværelse østpå. Ordren gik ud på, at udrydde de jøder, der allerede befandt sig i de østlige områder. Havde der blot været tale om deportationer, ville Himmler heller ikke her - som flere andre steder - have talt om "denne meget tunge befaling".
Indholdet af skrivelsen, der for mig at se er ægte, bekræftes af flere af Himmlers allerede kendte taler. Himmler havde et tæt forhold til Berger, der engang har udtalt, at han, Berger, nød Himmlers fortrolighed.
Det er påfaldende, at Himmler åbenbart har følt trang til at lette sit hjerte over for Berger på denne måde. Formodentlig har Himmler ikke tidligere talt med Berger om denne ordre. Dette stemmer fint med, at Himmler ved flere andre lejligheder understregede, at denne ordre og dens gennemførelse ikke var noget, der skulle tales om - men han gjorde det altså alligevel. Omstændighederne - den faktiske gennemførelse - må have tvunget ham til at forklare sig. Gennemførelsen af ordren har altså sandt nok hvilet tungt på Himmlers skuldre.
Tanken om, at Himmler skulle have handlet på egen hånd bag Hitlers ryg er også af denne grund ganske urimelig - hvortil kommer at hemmeligholdelse ville havde været en umulighed. Himmler havde mange fjender, der straks ville have orienteret Hitler. Den indledende formaning om, at der ikke skal spildes tid på at definere begrebet "jøde", er utvivlsomt et ekko af de vanskelige drøftelser omkring begrebet "Mischling", kendt fra Wannsee i januar 1942 (og efterfølgende møder).
På det tidspunkt, Himmler her skriver fra Reval - næsten to måneder efter Reinhardt Heydrichs død - er "Aktion Reinhardt" i fuld gang. Befalingen har taget hårdt på Himmler.
Nærmere hos Michael Wildt, Generation des Unbedingten. Das Führerkorps des Reichssicherheitshauptamtes, Hamburg 2008, pp. 627-642. Nærmere om Obergruppenführer Gottlob Berger og dennes nære forhold til Himmler, se Heinz Höhne, Der Orden unter dem Totenkopf. Die Geschichte der SS, München 1984, passim.
lördag 28 januari 2012
Mr. Graf is Funny
The team at Holocaust Controversies deserves credit for having taken the time to point out numerous falsehoods in the books about Treblinka, Sobibor and Belzec published by Graf, Mattogno and Kues.
According to Dr. Töben we can expect a "devastating" refutation from these three gentlemen. Devastating? Probably so - but for WHOM?
Some years ago, in 2007, Mr. Graf and a certain Bruno Montoriol published a small book: Holocaust Revisionism - The Arguments. While not intended to be so, it is actually a funny book. Here are a few examples chosen more or less at random:
1.) There were no gas vans, for there is no physical evidence of any gas vans, and there are no reliable documents. Well, there is one document, Becker to Rauff (p. 176), but this letter "is a primitive forgery", says Graf (p. 176).
Really? - Otto Ohlendorf was interrogated in Nuremberg on January 3, 1946. Asked for his opinion about this document, Ohlendorf identified Becker and Rauff, and stated that the contents was in accordance with his own experience with regard to the gas vans, that had also been used by his men in Einsatzgruppe D: "Der Inhalt entspricht etwa meine Erfahrungen und wird daher auch wahrscheinlich richtig sein." (The contents corresponds to my own experience, and is thus probably also true). (Der Nürnberger Prozess, Bd. IV, Nürnberg 1947 p. 358).
It is not seen that Ohlendorf had any reasn to lie about the gas vans, about which he provides several details from his own experience. The fact that there is no physical evidence of a given past event or thing available to us NOW, does, of course, not allow one to infer that that event or thing never existed. What has become of all the flowers in the world of the past, of which there is no longere any physical evidence! Did they never exist?
2.) To support his claim that there were no gas vans, Graf calls upon a "reliable witness" - Dr. Josef Goebbels (p. 178). The little doctor once told Hans Fritzsche that gas vans "were a pure figment of the imagination". But can we really rely on the veracity of the little doctor? Not always, according to Graf´s own words, for on p. 105 we are told that Goebbels, when writing his March 27 1942 diary "may have brought fantasies to paper". Or perhaps these were not fantasies at all? Are we to rely on Goebbels - or on Graf?
3.) When it comes to Auschwitz, Graf asserts that there is not "a single proof for the gassing of even one Jew in Auschwitz or elsewhere" (p. 113). Surely, Graf will not deny that there is hardly a single SS man who denied that Jews were gassed in Auschwitz-Birkenau and many other places. In other words: We cannot rely on any SS man. The only man we can rely on is Mr. Graf, who was not even there.
4.) Graf claims, imitating Faurisson (p. 150): If the Nazi gas chambers were to work at all, they would have needed all the following: absolutely perfect hermetic sealing; a special introduction and distribution for the gas; a fantastic ventilation system to eliminate the gas from the chambers after the mass murders; a system to neutralize the exhausted gasses..." etc. etc. In sum: " These technical considerations refute all "eyewitness reports" on mass gassings with Zyklon B without exception" (ibid., p. 151. Really? One the other hand, Walter Dejaco from the Auschwitz Bauleitung, stated, in 1972, that any large room could be used for gassing human beings. "Even this hearing room". Dejaco was one of the Germans responsible for building the Leichenkeller, also called Vergasungskeller. Many Germans used their garage or barn for gassing in those days. So, whom do we want to believe - Graf or Dejaco?
5.) When we come to Babi Yar, Graf wants us to believe that this is "just another swindle" (p. 180).
On the other hand there are numerous German and even Jewish and Ukranian witnesses etc. So again we have to choose between Graf and all those who were there.
6.) One of the main sources for Babi Yar are the reports of the Einsatzgruppen, the Ereignismeldungen, recently published by the WBG. These reports are, according to Graf, "either totally falsified, or at least manipulated on a massive scale". (p. 181) This , again, is a mere statement of faith on the part of Graf.
Ohlendorf, in 1946, confirmed that such reports were prepared, and what they contained: "Die Meldungen über Hinrichtungen wurden regelmässig an das Reichssicherheitshauptamt erstattet". (The reports about the executions were normally passed on the (Heyrich´s) Reichssicherheitshauptamt (in Berlin). (op. cit., p. 374). Heydrich and Himmler were informed, of course. So gain: Who is to relied upon - Ohlendorf or Graf?
7.) Graf asks: The mass graves - where are they? (p. 179) Answer: Have a look here, please: http://www.yahadinunum.org
8.) Graf says that there were so many Jews to be killed, and so few members of the Einsatzgruppen to do so (p. 178). Sure, there were about 3000 men and women in the four Einsatzgruppen, and that would hardly have been sufficient. So why do you forget to mention that Ohlendorf already in 1946 made it clear that members of the Waffen-SS and the Ordnungspolizei assisted them in executing the Jews? (op. cit., p. 359)
9.) When it comes to Chelmno, Graf claims that the "whole extermination camp stands and falls with the existence or nonexistence of the gas vans" (p. 166). Again, it must recalled that none of the SS men who worked there denied to existence of gas vans. So, Chelmno stands.
10.) Like all other deniers, Graf denies that Hitler issued an order to murder the Jews. In other words, Ohlendorf must, according to Graf, have been a damned liar when he stated in January 1946: "Es war ja der Befehl, dass die jüdische Bevölkerung total ausgerottet werden sollte". (There was, of course, the order that the Jewish people had to be totally annihilated). (op. cit., p. 374) Also the Jewish children? Ohlendorf: "Jawohl". Himmler was of exactly the same opinion. So was Heydrich. But not so Graf.
So here we are: On the one side we have all the SS men who did not deny the murder of the Jews etc. On the opposite side we have Graf and, to some extent, perhaps, Goebbels. Graf got it all right, the Germans got it all wrong. Surely, even Goebbels would have been amused.
According to Dr. Töben we can expect a "devastating" refutation from these three gentlemen. Devastating? Probably so - but for WHOM?
Some years ago, in 2007, Mr. Graf and a certain Bruno Montoriol published a small book: Holocaust Revisionism - The Arguments. While not intended to be so, it is actually a funny book. Here are a few examples chosen more or less at random:
1.) There were no gas vans, for there is no physical evidence of any gas vans, and there are no reliable documents. Well, there is one document, Becker to Rauff (p. 176), but this letter "is a primitive forgery", says Graf (p. 176).
 |
| Otto Ohlendorf |
It is not seen that Ohlendorf had any reasn to lie about the gas vans, about which he provides several details from his own experience. The fact that there is no physical evidence of a given past event or thing available to us NOW, does, of course, not allow one to infer that that event or thing never existed. What has become of all the flowers in the world of the past, of which there is no longere any physical evidence! Did they never exist?
2.) To support his claim that there were no gas vans, Graf calls upon a "reliable witness" - Dr. Josef Goebbels (p. 178). The little doctor once told Hans Fritzsche that gas vans "were a pure figment of the imagination". But can we really rely on the veracity of the little doctor? Not always, according to Graf´s own words, for on p. 105 we are told that Goebbels, when writing his March 27 1942 diary "may have brought fantasies to paper". Or perhaps these were not fantasies at all? Are we to rely on Goebbels - or on Graf?
3.) When it comes to Auschwitz, Graf asserts that there is not "a single proof for the gassing of even one Jew in Auschwitz or elsewhere" (p. 113). Surely, Graf will not deny that there is hardly a single SS man who denied that Jews were gassed in Auschwitz-Birkenau and many other places. In other words: We cannot rely on any SS man. The only man we can rely on is Mr. Graf, who was not even there.
4.) Graf claims, imitating Faurisson (p. 150): If the Nazi gas chambers were to work at all, they would have needed all the following: absolutely perfect hermetic sealing; a special introduction and distribution for the gas; a fantastic ventilation system to eliminate the gas from the chambers after the mass murders; a system to neutralize the exhausted gasses..." etc. etc. In sum: " These technical considerations refute all "eyewitness reports" on mass gassings with Zyklon B without exception" (ibid., p. 151. Really? One the other hand, Walter Dejaco from the Auschwitz Bauleitung, stated, in 1972, that any large room could be used for gassing human beings. "Even this hearing room". Dejaco was one of the Germans responsible for building the Leichenkeller, also called Vergasungskeller. Many Germans used their garage or barn for gassing in those days. So, whom do we want to believe - Graf or Dejaco?
5.) When we come to Babi Yar, Graf wants us to believe that this is "just another swindle" (p. 180).
On the other hand there are numerous German and even Jewish and Ukranian witnesses etc. So again we have to choose between Graf and all those who were there.
6.) One of the main sources for Babi Yar are the reports of the Einsatzgruppen, the Ereignismeldungen, recently published by the WBG. These reports are, according to Graf, "either totally falsified, or at least manipulated on a massive scale". (p. 181) This , again, is a mere statement of faith on the part of Graf.
Ohlendorf, in 1946, confirmed that such reports were prepared, and what they contained: "Die Meldungen über Hinrichtungen wurden regelmässig an das Reichssicherheitshauptamt erstattet". (The reports about the executions were normally passed on the (Heyrich´s) Reichssicherheitshauptamt (in Berlin). (op. cit., p. 374). Heydrich and Himmler were informed, of course. So gain: Who is to relied upon - Ohlendorf or Graf?
7.) Graf asks: The mass graves - where are they? (p. 179) Answer: Have a look here, please: http://www.yahadinunum.org
8.) Graf says that there were so many Jews to be killed, and so few members of the Einsatzgruppen to do so (p. 178). Sure, there were about 3000 men and women in the four Einsatzgruppen, and that would hardly have been sufficient. So why do you forget to mention that Ohlendorf already in 1946 made it clear that members of the Waffen-SS and the Ordnungspolizei assisted them in executing the Jews? (op. cit., p. 359)
9.) When it comes to Chelmno, Graf claims that the "whole extermination camp stands and falls with the existence or nonexistence of the gas vans" (p. 166). Again, it must recalled that none of the SS men who worked there denied to existence of gas vans. So, Chelmno stands.
10.) Like all other deniers, Graf denies that Hitler issued an order to murder the Jews. In other words, Ohlendorf must, according to Graf, have been a damned liar when he stated in January 1946: "Es war ja der Befehl, dass die jüdische Bevölkerung total ausgerottet werden sollte". (There was, of course, the order that the Jewish people had to be totally annihilated). (op. cit., p. 374) Also the Jewish children? Ohlendorf: "Jawohl". Himmler was of exactly the same opinion. So was Heydrich. But not so Graf.
So here we are: On the one side we have all the SS men who did not deny the murder of the Jews etc. On the opposite side we have Graf and, to some extent, perhaps, Goebbels. Graf got it all right, the Germans got it all wrong. Surely, even Goebbels would have been amused.
fredag 27 januari 2012
Massegravene i Ukraine
I et ualmindeligt ondskabsfuldt angreb på den katolske præst Patrick Desbois og en lang række gamle ukrainske bondekoner, rejser Robert Faurisson i en artikel (http://theneworder.org/news/2012/01/father-patrick-desbois-one-hell-of-a-hoaxer!/), som en nationalsocialistisk hjemmeside netop har udsendt i anledning af Faurissons fødselsdag, et spørgsmål, der lyder: Hvordan kan man vide, at der er tale om jødiske massegrave?
Hvad taler vi om?
I juni 1941 angreb de tyske styrker Sovjetunionen, herunder Ukraine. Som allerede chefen for Einsatzgruppe D, Otto Ohlendorf, gjorde rede for i Nürnberg 1946, likviderede nazisterne i dette område ca. 90.000 jøder. Moderne beregninger og ny viden sætter tallet langt højere. En første omgang blev jøderne henrettet ved skydning og ligene kastet i massegrave. Gasvogne blev også anvendt. Senere, fra 1942, blev mange af massegravene gravet op og ligene brændt i et kun delvist vellykket forsøg på at fjerne alle spor af massemordene. I de senere år har Desbois og hans medarbejdere rejst rundt i Ukraine med det formål, at identificere de jødiske massegrave.
Til dato har Desbois og hans team afhørt mere end 1500 vidner og identificeret mere end 500 massegrave. Vidnerne er typisk gamle mænd og bondekoner, der fra sommeren 1941 var vidner til den tyske besættelsesmagts massehenrettelser, ikke blot af jøder, men også af sigøjnere og andre "mindreværdige elementer".
Faurisson påstår nu, at fader Desbois er en svindler, og at de ukrainske vidner er upålidelige. Han mener, at de fortæller opdigtede historier bl.a. for at kunne tjene penge på turister, der måske vil rejse til Ukraine for at besøge mindesmærker over massegravene. Ja, Faurisson påstår endog, at Einsatzgruppen, Babi Jar og beretningerne om massehenrettelser hører hjemme i myternes verden.
Læser man imidlertid Desbois´ bog, Der vergessene Holocaust. Die Ermordung der ukrainischen Juden, Berlin 2010, efterlades man med et ganske andet indtryk, et indtryk, der bekræftes til punkt og prikke af utallige samtidige tyske beretninger: Tyske polititropper ankommer til en landsby; jøderne bliver registreret; nogle sættes til tvangsarbejde eller i ghetto, andre sættes på lastvogne, køres nogle kilometer ud til en skov eller en grus- eller pansergrav, hvor de bliver skudt. Flere ukrainske vidner beretter samstemmende, at der var "liv" i gravene tre dage efter massehenrettelsen har fundet sted.
Faurisson har naturligvis ret i, at man ikke må glemme kommunisternes massegrave, der meget vel kan have været endnu mere omfattende, end de tyske. I teorien kan der forekomme forvekslinger. Men de gamle ukrainske bondekoner var bestemt ikke så dumme, at de ikke kunne skelne mellem kommunister og nazister - især ikke under besættelsen, der jo var tysk. En af disse gamle koner, som Desbois besøgte, rejser et spørgsmål, hun ikke selv har fundet svar på, og som vel også må melde sig for andre: Hvordan var det muligt, at disse nydelige og dannede tyskere kunne gøre sig skyldige i disse forbrydelser?
Hvordan skulle hun også kunne vide, at jødeudryddelserne skete efter ordre fra højeste sted? Hun har næppe fundet på, at spørge de pæne tyske officerer, om Hitler nu også havde givet dem lov til at skyde alle landsbyens jøder!
Svaret på Faurissons spørgsmål,er altså ganske enkelt: Når to helt uafhængige kilder, de tyske og de ukrainske, stemmer overens, kan man forlade sig på dem. Fader Desbois´initiativ har hensat Faurisson i et raserianfald, der har fået ham til at benægte troværdigheden af begge kilder.
Normale mennesker ryster på hovedet og skammer sig over Faurissons tåbelige frækhed, men den nationalsocialistiske hjemmeside er åbenbart meget tilfreds med Faurissons holdning i sagen.. Dette kan undre. Disse nationalsocialister tilbeder tydeligvis Hitler som om han var en gud, der stadig lever. De er selv erklærede antisemitter, akkurat som deres store forbillede, Hitler. Men de benægter fortørnet tanken om, at Hitler var en massemorder, der logisk nok (for ham) fik udryddet en god del af "verdensfjenderne".
Noget tyder således på, at de ikke ret har forstået den Hitler, hvis guddommelige storhed de tilbeder. Nogle af dem beklager tilmed, at Hitler ikke udryddede jøderne, men vil, som sagt, ikke høre tale om, at Hitler dog gjorde et helhjertet forsøg på at gennemføre en endelig løsning på jødeproblemet.
Man kan følge det arbejde, der stadig foregår vedr. ukrainske og andre jødiske massegrave på: http://www.yahadinunum.org. Fremhæves må tillige Andrej Angrich, Besatzungspolitik und Massenmord. Die Einsatzgruppe D in der südlichen Sowjetunion 1941-1943, Hamburg 2003.
Hvad taler vi om?
I juni 1941 angreb de tyske styrker Sovjetunionen, herunder Ukraine. Som allerede chefen for Einsatzgruppe D, Otto Ohlendorf, gjorde rede for i Nürnberg 1946, likviderede nazisterne i dette område ca. 90.000 jøder. Moderne beregninger og ny viden sætter tallet langt højere. En første omgang blev jøderne henrettet ved skydning og ligene kastet i massegrave. Gasvogne blev også anvendt. Senere, fra 1942, blev mange af massegravene gravet op og ligene brændt i et kun delvist vellykket forsøg på at fjerne alle spor af massemordene. I de senere år har Desbois og hans medarbejdere rejst rundt i Ukraine med det formål, at identificere de jødiske massegrave.
Til dato har Desbois og hans team afhørt mere end 1500 vidner og identificeret mere end 500 massegrave. Vidnerne er typisk gamle mænd og bondekoner, der fra sommeren 1941 var vidner til den tyske besættelsesmagts massehenrettelser, ikke blot af jøder, men også af sigøjnere og andre "mindreværdige elementer".
Faurisson påstår nu, at fader Desbois er en svindler, og at de ukrainske vidner er upålidelige. Han mener, at de fortæller opdigtede historier bl.a. for at kunne tjene penge på turister, der måske vil rejse til Ukraine for at besøge mindesmærker over massegravene. Ja, Faurisson påstår endog, at Einsatzgruppen, Babi Jar og beretningerne om massehenrettelser hører hjemme i myternes verden.
Læser man imidlertid Desbois´ bog, Der vergessene Holocaust. Die Ermordung der ukrainischen Juden, Berlin 2010, efterlades man med et ganske andet indtryk, et indtryk, der bekræftes til punkt og prikke af utallige samtidige tyske beretninger: Tyske polititropper ankommer til en landsby; jøderne bliver registreret; nogle sættes til tvangsarbejde eller i ghetto, andre sættes på lastvogne, køres nogle kilometer ud til en skov eller en grus- eller pansergrav, hvor de bliver skudt. Flere ukrainske vidner beretter samstemmende, at der var "liv" i gravene tre dage efter massehenrettelsen har fundet sted.
Faurisson har naturligvis ret i, at man ikke må glemme kommunisternes massegrave, der meget vel kan have været endnu mere omfattende, end de tyske. I teorien kan der forekomme forvekslinger. Men de gamle ukrainske bondekoner var bestemt ikke så dumme, at de ikke kunne skelne mellem kommunister og nazister - især ikke under besættelsen, der jo var tysk. En af disse gamle koner, som Desbois besøgte, rejser et spørgsmål, hun ikke selv har fundet svar på, og som vel også må melde sig for andre: Hvordan var det muligt, at disse nydelige og dannede tyskere kunne gøre sig skyldige i disse forbrydelser?
Hvordan skulle hun også kunne vide, at jødeudryddelserne skete efter ordre fra højeste sted? Hun har næppe fundet på, at spørge de pæne tyske officerer, om Hitler nu også havde givet dem lov til at skyde alle landsbyens jøder!
Svaret på Faurissons spørgsmål,er altså ganske enkelt: Når to helt uafhængige kilder, de tyske og de ukrainske, stemmer overens, kan man forlade sig på dem. Fader Desbois´initiativ har hensat Faurisson i et raserianfald, der har fået ham til at benægte troværdigheden af begge kilder.
Normale mennesker ryster på hovedet og skammer sig over Faurissons tåbelige frækhed, men den nationalsocialistiske hjemmeside er åbenbart meget tilfreds med Faurissons holdning i sagen.. Dette kan undre. Disse nationalsocialister tilbeder tydeligvis Hitler som om han var en gud, der stadig lever. De er selv erklærede antisemitter, akkurat som deres store forbillede, Hitler. Men de benægter fortørnet tanken om, at Hitler var en massemorder, der logisk nok (for ham) fik udryddet en god del af "verdensfjenderne".
Noget tyder således på, at de ikke ret har forstået den Hitler, hvis guddommelige storhed de tilbeder. Nogle af dem beklager tilmed, at Hitler ikke udryddede jøderne, men vil, som sagt, ikke høre tale om, at Hitler dog gjorde et helhjertet forsøg på at gennemføre en endelig løsning på jødeproblemet.
Man kan følge det arbejde, der stadig foregår vedr. ukrainske og andre jødiske massegrave på: http://www.yahadinunum.org. Fremhæves må tillige Andrej Angrich, Besatzungspolitik und Massenmord. Die Einsatzgruppe D in der südlichen Sowjetunion 1941-1943, Hamburg 2003.
onsdag 25 januari 2012
Wannsee Madness
Carolyn Yeager discussed the Wannsee Conference and "that alleged meeting" here: http://carolynyeager.net/heretics%E2%80%99-hour-wannsee-protocol-1942-fact-or-forgery .
She stated that Heydrich was probably not in Berlin on January 20th 1942 and even makes the bold claim that it is all a matter of "media repetition and indoctrination of school kids". The Nazis had no intention of killing the Jews.
Even the average school kid should be able to tell Carolyn Yaeger that she does not know what she is talking about.
There can be no doubt that the Conference actually took place in January 1942. Some of the participants, who were invited by Heydrich, were interrogated after the war - in 1947 - by Robert M. W. Kempner:
1. Dr. Stuckart admitted: "Yes, I did take part in such a meeting (Besprechung)".
2. Klopfer admitted that he was present, and that he was familiar with the expression "Endlösung der Judenfrage" from a letter from Heydrich to Bormann.
3. Dr. Leibbrandt admitted that he was present, and that the invitation came from Heydrich. Later, he reported to Rosenberg that he did not approve of the suggestions made at the meeting.
4. Kritzinger was also present, and confirmed that Heydrich had spoken about the deportation of the Jews. He even confirmed that he had heard about gas chambers for Jews.
5. Neumann was also there, but could no longer remember anything.
6. Martin Luther was not interrogated by Kempner, but we know from other sources that he, Luther, reported from the meeting. In his diary, March 7th 1942, Goebbels noted: " Ich lese eine ausführliche Denkschrift des SD und der Polizei über die Endlösung der Judenfrage".He mentions the 11.000.000 Jews in Europe, as does the Besprechungsprotokoll.
7. Eichmann, of course, was present at the meeting, and provided many details in Jerusalem.
From these and many other independent pieces of evidence it is clear that the meeting did take place, and that Heydrich was present.
Other deniers do not deny that the Wannsee Conference actually took place. Some say that the purpose was to rescue the European Jews by deporting them to safety in the East. In the opinion of Dr. Robert Faurisson, the Jews would have to work. They would not be murdered. Those who survived would then "be people trained to hard work and they will be able to have kibbutz". Faurisson added: "Then, there will be a renaissance, a revival." (Did Six Million Really Die?, Toronto 1992, p. 344). - All this is, of course, plain nonsense and effrontery. Where is the evidence that Hitler, or Himmler, or Heydrich, when speaking of the extermination of the Jews, were seriously thinking of a "revival" or "renaissance" of the Jews!
And why did Himmler say:
"Sämtliche Juden müssen erschossen werden. Judenweiber in die Sümpfe treiben!" (All Jews must be shot. Jewish women must be pushed into the swamps)...
"Es ist gut, dass wir die Härte hatten, die Juden in unserem Bereich auszurotten." (It is good that we had the hardness, to eradicate the Jews in our areas)
? ? ?
Did Hitler and Heydrich forget to tell Himmler about the plan "to have kibbutz"?
There is really no excuse for the deep and disgraceful ignorance displayed by Carolyn Yaeger.
For more about Wannsee etc., see e.g. Mark Roseman, The Villa, the Lake, the Meeting: Wannsee and the Final Solution, London 2002. - Peter Longerich, Holocaust, Oxford 2010, pp. 305-310.- Robert M.W.Kempner, Eichmann und Komplizen, Zürich/Stuttgart/Wien 1961, pp. 126-161.
She stated that Heydrich was probably not in Berlin on January 20th 1942 and even makes the bold claim that it is all a matter of "media repetition and indoctrination of school kids". The Nazis had no intention of killing the Jews.
Even the average school kid should be able to tell Carolyn Yaeger that she does not know what she is talking about.
 |
| SS-Obergruppenführer Reinhard Tristan Eugen Heydrich |
1. Dr. Stuckart admitted: "Yes, I did take part in such a meeting (Besprechung)".
2. Klopfer admitted that he was present, and that he was familiar with the expression "Endlösung der Judenfrage" from a letter from Heydrich to Bormann.
3. Dr. Leibbrandt admitted that he was present, and that the invitation came from Heydrich. Later, he reported to Rosenberg that he did not approve of the suggestions made at the meeting.
4. Kritzinger was also present, and confirmed that Heydrich had spoken about the deportation of the Jews. He even confirmed that he had heard about gas chambers for Jews.
5. Neumann was also there, but could no longer remember anything.
6. Martin Luther was not interrogated by Kempner, but we know from other sources that he, Luther, reported from the meeting. In his diary, March 7th 1942, Goebbels noted: " Ich lese eine ausführliche Denkschrift des SD und der Polizei über die Endlösung der Judenfrage".He mentions the 11.000.000 Jews in Europe, as does the Besprechungsprotokoll.
7. Eichmann, of course, was present at the meeting, and provided many details in Jerusalem.
From these and many other independent pieces of evidence it is clear that the meeting did take place, and that Heydrich was present.
Other deniers do not deny that the Wannsee Conference actually took place. Some say that the purpose was to rescue the European Jews by deporting them to safety in the East. In the opinion of Dr. Robert Faurisson, the Jews would have to work. They would not be murdered. Those who survived would then "be people trained to hard work and they will be able to have kibbutz". Faurisson added: "Then, there will be a renaissance, a revival." (Did Six Million Really Die?, Toronto 1992, p. 344). - All this is, of course, plain nonsense and effrontery. Where is the evidence that Hitler, or Himmler, or Heydrich, when speaking of the extermination of the Jews, were seriously thinking of a "revival" or "renaissance" of the Jews!
And why did Himmler say:
"Sämtliche Juden müssen erschossen werden. Judenweiber in die Sümpfe treiben!" (All Jews must be shot. Jewish women must be pushed into the swamps)...
"Es ist gut, dass wir die Härte hatten, die Juden in unserem Bereich auszurotten." (It is good that we had the hardness, to eradicate the Jews in our areas)
? ? ?
Did Hitler and Heydrich forget to tell Himmler about the plan "to have kibbutz"?
There is really no excuse for the deep and disgraceful ignorance displayed by Carolyn Yaeger.
For more about Wannsee etc., see e.g. Mark Roseman, The Villa, the Lake, the Meeting: Wannsee and the Final Solution, London 2002. - Peter Longerich, Holocaust, Oxford 2010, pp. 305-310.- Robert M.W.Kempner, Eichmann und Komplizen, Zürich/Stuttgart/Wien 1961, pp. 126-161.
Chutzpah Congratulations!
From: Fredrick Töben.
Sent: 01/25/12 09:18 AM
"Congratulations Professor Robert Faurisson!… and you are still awaiting a response to your challenge: Show me or draw me the homicidal gas chambers at Auschwitz! "
Dr. Lindtner´s reply to Dr. Töben: Dr. Töben seems to have a short memory: I have - more than once - offered to show a drawing or even a photo of a Nazi gas chamber to Robert Faurisson and to the public. But first RF has to answer a few questions concerning the Holocaust. Time has shown that RF does not want to answer these rather simple questions. Nor has Dr. Töben or any other "denier" been able to answer any of these questions - to be found on the blog:
http://holocaustdenialischutzpah.blogspot.com/2011/10/professor-faurisson-needs-your-help.html.
http://holocaustdenialischutzpah.blogspot.com/2011/10/dr-toben-also-needs-your-help.html
From this one can conclude that the challenge of RF is mere chutzpah.
Dr. Christian Lindtner.
Sent: 01/25/12 09:18 AM
"Congratulations Professor Robert Faurisson!… and you are still awaiting a response to your challenge: Show me or draw me the homicidal gas chambers at Auschwitz! "
Dr. Lindtner´s reply to Dr. Töben: Dr. Töben seems to have a short memory: I have - more than once - offered to show a drawing or even a photo of a Nazi gas chamber to Robert Faurisson and to the public. But first RF has to answer a few questions concerning the Holocaust. Time has shown that RF does not want to answer these rather simple questions. Nor has Dr. Töben or any other "denier" been able to answer any of these questions - to be found on the blog:
http://holocaustdenialischutzpah.blogspot.com/2011/10/professor-faurisson-needs-your-help.html.
http://holocaustdenialischutzpah.blogspot.com/2011/10/dr-toben-also-needs-your-help.html
From this one can conclude that the challenge of RF is mere chutzpah.
Dr. Christian Lindtner.
Prenumerera på:
Inlägg (Atom)