When Robert Faursisson visited Stockholm in 1992, he made a famous challenge, when he said that he had been looking for a Nazi gas chamber for thirty years without finding any. So he challenged the Swedish medias with these words:
"Show me or draw me a Nazi gas chamber!"
Not only did the Swedish journalists but also the Scandinavian historians fail to do so. What a great pity!
This incident probably left many with the impression that there was no documentation for the existence of Nazi gas chambers. That, however, is a wrong impression, and Faurisson must have been counting on the ignorance of his audience. Faurisson often argues, even now in 2011: If there were no gas chambers, then there was no holocaust.
He knows very well, however, that there is manifold documentation for the existence of Nazi gas chambers. He also knows that this documentation is only available and known to a few specialists - including himself.
So, the French professor is fooling the public with his Chutzpah. He is also playing a trick, when he reduces the Holocaust to a mere matter of gas chambers in Auschwitz-Birkenau.
I have often asked Faurisson to answer various difficult questions with regard to the Holocaust, and I have asked others to help him do so. There have been no real answers, only evasions, distortions, silence etc. I am not the only person who would like to have answers to my questions.
So here is my challenge to Prof. Faurisson:
Please answer my questions, and I will then show you a Nazi gas chamber!
If you still fail to answer my questions, I fear that you are not really interested in seeing a Nazi gas chamber. I will think that your real attitude is this:
Don´t show me a Nazi gas chamber!
It is now up to Prof. Faurisson to decide what we all have to think about his challenge in Stockholm.
fredag 18 november 2011
söndag 13 november 2011
Kære Hanna - ORDNUNG und VERNICHTUNG!
På nordiske sprog findes efterhånden en stor mængde materiale om Holocaust. Grundige videnskabelige bøger finder man ikke , og da emnet jo er alvorligt, egner det sig kun dårligt til populær fremstilling. For det meste fokuseres der på Auschwitz. Auschwitz og lejrens gaskamre er i centrum - også når hensigten er at benægte, at massemordet på de europæiske jøder overhovedet fandt sted.
Benægterne henviser til de ret talrige usikre vidner, og påpeger, at det rent teknisk og fysiske er svært at forestille sig, hvordan masseudryddelser overhovedet var mulige i krematorierne og lejrens to "bondehuse". Man henviser også til, at der ikke findes dokumenter eller fysiske beviser af nogen art. Det kan jo lyde meget rigtigt, og har medført, at der mange, der tror, at Holocaust aldrig har fundet sted, men "er opfundet af jøderne".
Der foreligger her en fundamental fejltagelse. Ser man på Auschwitz i den større historiske sammenhæng, ville det have været noget af et mirakel, hvis der ikke havde været gaskamre i Auschwitz-Birkenau. De færreste synes at vide, at der var talrige gaskamre i Tyskland allerede fra 1939. Hensigten var altid, at udrydde "unyttige" mennesker på en "human" måde. Normalt blev afgørelsen truffet af tyske læger. Det siger derfor sig selv, ville jeg mene, at der må have været gaskamre i Auschwitz, af den simple grund, at der kom talrige "unyttige" jøder til Auschwitz. Hvorfor skulle Auschwitz dog danne en undtagelse fra den almindelige regel!
Den grundlæggende nazistiske jødepolitik var, fra sommeren 1941 den, at alle jøder, der ikke kunne arbejde, skulle udryddes.
Her skal det imidlertid ikke handle om de gaskamre, der efter al sandsynlighed fandtes i Auschwitz, men som nu ikke længere forefindes i deres oprindelige tilstand.
Man læser kun sjældent om den rolle, som tysk politi spillede i forbindelse med deportationerne og henrettelserne af de europæiske jøder.
Fra april til august 2011 blev der i Deutsches Historisches Museum i Berlin afholdt en udstilling om det tyske politis rolle og virksomhed under Hitler. Til udstillingen foreligger et meget instruktivt katalog, der stadig kan bestilles gennem boghandelen. Dets titel lyder: Ordnung und Vernichtung - Die Polizei im NS-Staat. Heraf fremgår, at ikke blot Gestapo, men også Kriminalpolitiet, Sikkerhedspolitiet og især Ordenspolitiet var dybt involveret i arrestation, deportation, registrering, bevogtning og henrettelse af europæiske jøder fra 1939 indtil 1945.
Himmler var øverste chef for politiets mange afdelinger. Heydrich var chef for Sikkerhedspolitiet (SIPO), og Daluege chef for Ordnungspolizei (ORPO). Müller var chef for Gestapo. Det er først i de senere år, at der foreligger meget omfattende dokumentation for de tyske politiformationers indsats i de besatte områder.
For en historiker er dette materiale meget værdifuldt. Kilderne har en helt anden kvalitet og lødighed , end de "vidner", man ellers præsenteres for i massemedierne og den populariserende litteratur. Der er tale om politirapporter, nogle fra krigens tid, andre, der er blevet til ved afhøringer af politifolk efter krigen. Overalt mærker man tyske grundighed og objektivitet. Der er på intet tidspunkt - mig bekendt - tale om at tyske politifolk er blevet udsat for tortur - af deres kolleger!
Da der stadig er så mange usikkerhedspunkter omkring Endlösung, søger man efter faste holdepunkter, og hvilke bedre holdepunkter kan en historiker finde, end tyske politifolks egne ord! Jeg har ved flere lejligheder fremhævet Wolfgang Curillas moderne standardværker om det tyske Ordenspolitis indsats i Baltikum, Hviderusland og Polen (fra 2006 & 2011).
I efteråret 1941 sendte en tysk politimand et brev hjem til sin kone, Hanna. Brevet er bevaret, det er et sikkert samtigigt dokument, og her læser man følgende:
"Kære Hanna,
Vi befinder os i en lille landsby (i Ukraine). Alle jøderne bliver udryddet (Alle Juden werden umgebracht). Men det behøver du nu ikke at tænke på! Sådan må det være!"
Da jeg for nogle måneder siden blev opmærksom på dette lille brev, bad jeg professor Faurisson om en kommentar. Han har jo ofte sagt, at tysk politi slet ikke havde til opgave at skyde jøder. Ved samme lejlighed bad jeg ham kommentere et telegram fra Himmler, politimandens øverste chef fra samme periode i 1941. Det lød:
"Alle jøder skal skydes. Jødekvinder drives ud i sumpene"
Jeg fik aldrig noget svar.
Dr. Christian Lindtner
Benægterne henviser til de ret talrige usikre vidner, og påpeger, at det rent teknisk og fysiske er svært at forestille sig, hvordan masseudryddelser overhovedet var mulige i krematorierne og lejrens to "bondehuse". Man henviser også til, at der ikke findes dokumenter eller fysiske beviser af nogen art. Det kan jo lyde meget rigtigt, og har medført, at der mange, der tror, at Holocaust aldrig har fundet sted, men "er opfundet af jøderne".
Der foreligger her en fundamental fejltagelse. Ser man på Auschwitz i den større historiske sammenhæng, ville det have været noget af et mirakel, hvis der ikke havde været gaskamre i Auschwitz-Birkenau. De færreste synes at vide, at der var talrige gaskamre i Tyskland allerede fra 1939. Hensigten var altid, at udrydde "unyttige" mennesker på en "human" måde. Normalt blev afgørelsen truffet af tyske læger. Det siger derfor sig selv, ville jeg mene, at der må have været gaskamre i Auschwitz, af den simple grund, at der kom talrige "unyttige" jøder til Auschwitz. Hvorfor skulle Auschwitz dog danne en undtagelse fra den almindelige regel!
Den grundlæggende nazistiske jødepolitik var, fra sommeren 1941 den, at alle jøder, der ikke kunne arbejde, skulle udryddes.
Her skal det imidlertid ikke handle om de gaskamre, der efter al sandsynlighed fandtes i Auschwitz, men som nu ikke længere forefindes i deres oprindelige tilstand.
Man læser kun sjældent om den rolle, som tysk politi spillede i forbindelse med deportationerne og henrettelserne af de europæiske jøder.
Fra april til august 2011 blev der i Deutsches Historisches Museum i Berlin afholdt en udstilling om det tyske politis rolle og virksomhed under Hitler. Til udstillingen foreligger et meget instruktivt katalog, der stadig kan bestilles gennem boghandelen. Dets titel lyder: Ordnung und Vernichtung - Die Polizei im NS-Staat. Heraf fremgår, at ikke blot Gestapo, men også Kriminalpolitiet, Sikkerhedspolitiet og især Ordenspolitiet var dybt involveret i arrestation, deportation, registrering, bevogtning og henrettelse af europæiske jøder fra 1939 indtil 1945.
Himmler var øverste chef for politiets mange afdelinger. Heydrich var chef for Sikkerhedspolitiet (SIPO), og Daluege chef for Ordnungspolizei (ORPO). Müller var chef for Gestapo. Det er først i de senere år, at der foreligger meget omfattende dokumentation for de tyske politiformationers indsats i de besatte områder.
 |
| Himmler og Daluege 1943 |
Da der stadig er så mange usikkerhedspunkter omkring Endlösung, søger man efter faste holdepunkter, og hvilke bedre holdepunkter kan en historiker finde, end tyske politifolks egne ord! Jeg har ved flere lejligheder fremhævet Wolfgang Curillas moderne standardværker om det tyske Ordenspolitis indsats i Baltikum, Hviderusland og Polen (fra 2006 & 2011).
I efteråret 1941 sendte en tysk politimand et brev hjem til sin kone, Hanna. Brevet er bevaret, det er et sikkert samtigigt dokument, og her læser man følgende:
"Kære Hanna,
Vi befinder os i en lille landsby (i Ukraine). Alle jøderne bliver udryddet (Alle Juden werden umgebracht). Men det behøver du nu ikke at tænke på! Sådan må det være!"
Da jeg for nogle måneder siden blev opmærksom på dette lille brev, bad jeg professor Faurisson om en kommentar. Han har jo ofte sagt, at tysk politi slet ikke havde til opgave at skyde jøder. Ved samme lejlighed bad jeg ham kommentere et telegram fra Himmler, politimandens øverste chef fra samme periode i 1941. Det lød:
"Alle jøder skal skydes. Jødekvinder drives ud i sumpene"
Jeg fik aldrig noget svar.
Dr. Christian Lindtner
Prenumerera på:
Inlägg (Atom)