Hvornår traf Hitler Beslutningen?

Der er ikke opnået enighed om, hvornår Hitler besluttede sig til at  også  de tyske jøder  skulle udryddes. Nogle mener, at afgørelsen først faldt efter USAs indtræden i krigen i december 1941. Denne hypotese har støtte i flere velkendte dokumenter og overvejelser.

Men hvordan stemmer denne hypotese  med følgende hidtil kun lidt påagtede kendsgerninger:

Den 17. november 1941 afgik en jernbanetransport med 1006 jøder fra Berlin. 812 er kendt ved navn. Kort efter ankomstenm til Kaunas, blev de alle skudt den 25. november ved Fort IX.

Den 20. november 1941 afgik en transport med 999 jøder fra München (20 af disse fra Augsburg; 3 fra Obermenzig). Alle disse tyske jøder blev også skudt ved Fort IX i Kaunas den 25. november.

Den 22. november 1941 afgik en transport med 988 jøder (liste med 992 navne bevaret) fra Frankfurt a. M. De blev skudt  den 25. november 1941 ved Fort IX i Kaunas.

Ansvaret for henrettelsen af disse  jøder - mænd, kvinder og børn i alle aldre -  havde Karl Jäger, chef for Einsatzkommando 3, Einsatzgruppe A (Stahlecker).

Jäger indberettede til Berlin fra Kaunas, den 1. december 1941, og han må have handlet efter ordre fra højeste sted. Hans indberetning til Berlin blev udfærdiget  i fem eksemplarer, hvoraf kun ét, vist nok  hans eget, er bevaret. Det er stemplet tophemmeligt, og har således kun været bestemt for en meget snæver læserkreds. Dokumentets ægthed er uomtvistelig.

De anførte  kendsgerninger giver anledning til en del overvejelser. Disse og flere andre tilfælde af massemord på tyske eller østrigske jøder har været kendt af Dr. Rudolf Lange, der tog del i mødet i Wannsee i januar 1942. Og de har selvfølgelig været kendt af Heydrich, Eichmann og Müller m.fl..

Dette må betyde, at deltagerne ikke har drøftet, om de tyske jøder skulle myrdes, men snarere - som Eichmann senere bekræftede -  først og fremmest, hvorledes de fremover skulle myrdes. Ingen drøfter, om noget, der allerede er sket, måske skal ske. Beslutningen om de tyske jøder må have været truffet mange måneder tidligere. Den blev bestemt ikke truffet i Wannsee i januar 1942.

Så er der Goebbels. Af hans dagbøger fra netop denne periode fremgår det. at Goebbels lægger et vist pres på Hitler for at få gjort Berlin jødefri.  Den 22. november bemærker Goebbels ret forbløffende , at godt nok skal jøderne evakueres fra Tyskland by for by, men at det stadig ikke er besluttet, "hvornår turen kommer til Berlin" ("wann Berlin an die Reihe kommt"). Vidste Goebbels da ikke, at der allerede var afgået en transport fra Berlin den 17. november? Når man samtidig tager i betragtning, at Goebbels ikke var repræsenteret ved mødet i Wannsee i januar 1942, så åbner dette en mulighed for den formodning, at Goebbels ikke altid har været fuldtud underrettet om de jødedeportationer, han ellers gik så meget op i. Selv om Goebbels i dagbogen den 24. september 1941  noterer, at han har drøftet jødespørgsmålet med Heydrich, så er dette ikke ensbetydende med, at Heydrich har lagt alle kort på bordet. Åbenhjertighed var aldrig en af  Heydrichs stærkeste sider.

Endelig er der Hitlers velkendt profeti, som har været kendt af alle. Her gør han jødernes fysiske udryddelse afhængig af, at der atter udbryder en verdenskrig, som den internationale finansjødedom efter hans overbevisning jo vil bære  ansvaret for.

Forskere, der hælder til, at Hitler først har besluttet sig omkring midten af december 1941, tager altså hans hvis-så  profeti for pålydende.

En alternativ udlægning vil snarere tyde Hitlers profeti som et påskud eller røgslør. Der er, forekommer det mig, en god mulighed for at Hitler allerede  har besluttet sig for længe siden, meget længe siden. Spørgsmålet kræver en nærmere undersøgelse af den historiske baggrund for at han allerede i Mein Kampf betegner sig selv som "fanatisk antisemit", der ser sig selv som en Messias, der skal frelse kloden for den jødiske pest.  Hvad han manglede, var blot et godt og tilsyneladende ikke urimeligt  påskud for at omsætte sine hensigter i praksis.

Profetien i Rigsdagen i 1939, har ikke blot haft til formål, at advare den internationale finansjødedom. Den har også, eller rettere,  haft et andet formål, som kun fremgår,  når man betragter  de bevarede optagelser og noterer sig de tilstedeværendes reaktion på talen  - stormende bifald. Hitler har altså med sin profeti ønsket at lodde stemningen og sikre sig sit folks støtte til sit udryddelsesprojekt. Profetien skal lodde stemningen.

Her, som ved flere senere lejligheder, modtog han stormende bifald, når han truede med jødernes fysiske udryddelse - også selv om broderparten allerede var blevet udryddet. Hitler mente vel med denne forførelseskunst, at have sit folk bag sig.

Dr. phil. Christian Lindtner
11-02-2012