Benægterne henviser til de ret talrige usikre vidner, og påpeger, at det rent teknisk og fysiske er svært at forestille sig, hvordan masseudryddelser overhovedet var mulige i krematorierne og lejrens to "bondehuse". Man henviser også til, at der ikke findes dokumenter eller fysiske beviser af nogen art. Det kan jo lyde meget rigtigt, og har medført, at der mange, der tror, at Holocaust aldrig har fundet sted, men "er opfundet af jøderne".
Der foreligger her en fundamental fejltagelse. Ser man på Auschwitz i den større historiske sammenhæng, ville det have været noget af et mirakel, hvis der ikke havde været gaskamre i Auschwitz-Birkenau. De færreste synes at vide, at der var talrige gaskamre i Tyskland allerede fra 1939. Hensigten var altid, at udrydde "unyttige" mennesker på en "human" måde. Normalt blev afgørelsen truffet af tyske læger. Det siger derfor sig selv, ville jeg mene, at der må have været gaskamre i Auschwitz, af den simple grund, at der kom talrige "unyttige" jøder til Auschwitz. Hvorfor skulle Auschwitz dog danne en undtagelse fra den almindelige regel!
Den grundlæggende nazistiske jødepolitik var, fra sommeren 1941 den, at alle jøder, der ikke kunne arbejde, skulle udryddes.
Her skal det imidlertid ikke handle om de gaskamre, der efter al sandsynlighed fandtes i Auschwitz, men som nu ikke længere forefindes i deres oprindelige tilstand.
Man læser kun sjældent om den rolle, som tysk politi spillede i forbindelse med deportationerne og henrettelserne af de europæiske jøder.
Fra april til august 2011 blev der i Deutsches Historisches Museum i Berlin afholdt en udstilling om det tyske politis rolle og virksomhed under Hitler. Til udstillingen foreligger et meget instruktivt katalog, der stadig kan bestilles gennem boghandelen. Dets titel lyder: Ordnung und Vernichtung - Die Polizei im NS-Staat. Heraf fremgår, at ikke blot Gestapo, men også Kriminalpolitiet, Sikkerhedspolitiet og især Ordenspolitiet var dybt involveret i arrestation, deportation, registrering, bevogtning og henrettelse af europæiske jøder fra 1939 indtil 1945.
Himmler var øverste chef for politiets mange afdelinger. Heydrich var chef for Sikkerhedspolitiet (SIPO), og Daluege chef for Ordnungspolizei (ORPO). Müller var chef for Gestapo. Det er først i de senere år, at der foreligger meget omfattende dokumentation for de tyske politiformationers indsats i de besatte områder.
 |
| Himmler og Daluege 1943 |
Da der stadig er så mange usikkerhedspunkter omkring Endlösung, søger man efter faste holdepunkter, og hvilke bedre holdepunkter kan en historiker finde, end tyske politifolks egne ord! Jeg har ved flere lejligheder fremhævet Wolfgang Curillas moderne standardværker om det tyske Ordenspolitis indsats i Baltikum, Hviderusland og Polen (fra 2006 & 2011).
I efteråret 1941 sendte en tysk politimand et brev hjem til sin kone, Hanna. Brevet er bevaret, det er et sikkert samtigigt dokument, og her læser man følgende:
"Kære Hanna,
Vi befinder os i en lille landsby (i Ukraine). Alle jøderne bliver udryddet (Alle Juden werden umgebracht). Men det behøver du nu ikke at tænke på! Sådan må det være!"
Da jeg for nogle måneder siden blev opmærksom på dette lille brev, bad jeg professor Faurisson om en kommentar. Han har jo ofte sagt, at tysk politi slet ikke havde til opgave at skyde jøder. Ved samme lejlighed bad jeg ham kommentere et telegram fra Himmler, politimandens øverste chef fra samme periode i 1941. Det lød:
"Alle jøder skal skydes. Jødekvinder drives ud i sumpene"
Jeg fik aldrig noget svar.
Dr. Christian Lindtner
5 kommentarer:
Hej Christian,
På grundlag af likvideringer ved skydning samt gasninger i mindre omfang andre steder spekulerer du dig frem til, at der så som følge af dette måtte have fundet massegasninger sted i Auschwitz i det omfang, som den etablerede historieskrivning hævder.
Det minder mig om, at hver gang holocaust skal dokumenteres i dansk TV, begynder man altid med at vise nogle ligdynger, der stammer fra tyfusepidemien i Bergen Belsen i februar 1945. Disse ligdynger skulle så bevise, at der blev gasset over en million jøder i Auschwitz. Man nævner naturligvis ikke noget om, at ligdyngerne slet ikke stammer fra Auschwitz, men det er det indtryk, som den uvidende tvseer får.
At der blev skudt jøder i tyskbesatte dele af Sovjetunionen beviser ikke, at man var i stand til at gasse og kremere det antal jøder på den måde og indenfor det tidsrum, som den etablerede historieskrivning hævder.
Auschwitz fremstilles i den etablerede historieskrivning som hovedcenteret for jødeudryddelsen, så det er derfor meget væsentligt, hvad der i virkeligheden foregik her. Gaskamre hævdes at have været mordvåbnet. Sporene fra det angivelige massedrab på over en million jøder hævdes at være blevet slettet ved, at ligene blev forbændt i krematorieovne, og asken derefter forsvandt et eller andet sted hen.. Da man ikke har de fysiske beviser, må man i det mindste kunne bevise det tekniske mulige i at gennemføre drabene og kremeringerne indenfor det påståede tidsrum. Husk på dommen i Auschwitzprocessen i Frankfurt:
"Retten manglede næsten alle i en normal mordssag til rådighedstående erkendelsesmuligheder for danne sig et troværdigt billede af de faktuelle begivenheder på mordtidspunktet. Man manglede ofrenes lig, obduktionsrapporten, rapporter fra sagkyndige om dødsårsagen og dødstidspunktet samt spor fra gerningsmændene, mordvåben o.s.v. En kontrol af vidnesudsagnene var sjældent muligt. (side 104 i dommen fra Auschwitzprocessen)."
Jeg har hele tiden i modsætning til dig opfattet emnet langt mere nuanceret. Jeg har således aldrig benægtet, at der skulle have fundet noget sted, som godt kunne betegnes som holocaust. Jeg har blot nævnt, at det ikke var teknisk muligt at gasse og kremere det antal personer indenfor det tidsrum og på den måde, som den etablerede historieskrivning hævder. Jeg har betvivlet Zyklon Bs og krematoriernes kapacitet og egnethed til formålet, ligesom jeg har fremhævet det tvivlsomme i at anvende udstødningen fra dieselmotorer til massegasning af 900.000 personer i Treblinka, sådan som den etablerede historieskrivning hævder.
Angående tyskernes hensigt til at ville slå alle jøder i ihjel:
Himmler erklærede i 1941, at alle jøder indenfor for tysk kontrollerede områder skulle skydes. Det, der interesserer mig i den forbindelse, er, hvordan det rent faktisk gik med at realisere dette.
Vi kunne jo starte med de danske jøder. Ingen af disse blev skudt, og først i 1943 blev der fra tysk side gjort et halvhjertet eller måske snarere et kvarthjertet forsøg på at internere disse. 95 procent af dem slap uden videre til Sverige. Ca. 500 hundrede, som valgte ikke at flygte, blev pågrebet og interneret i Theresienstadtlejren i Tjekkiet. Her sad de så i 1½ år frem til befrielsen uden at blive skudt. Ca. 10 procent døde på grund af de dårlige forhold m.m., men 90 procent overlevede altså.
Jeg har heller ikke hørt om jøder, der blev skudt i besatte lande som f.eks. Frankrig, Belgien og Holland, blot fordi de var jøder.
Christian Lindtner nævner selv, at man skød jøder i Sovjetunionen, for som Hitler sagde i en af sine Tischgespäche, så blev jøderne regnet for bolsjevismens biologiske grundlag. Hitler skriver i sit testamante i foråret 1945, at kampen mod marxismen havde været det vigtigste i hans virke. Hovedformålet med felttoget mod Sovjetunionen var således at knuse bolsjevismen en gang for alle, og for at opnå dette formål måtte man borteliminere dens biologiske grundlag, jøderne. Derfor er det logisk, at tyskerne måtte have faret særligt hårdt frem mod jøderne i netop Sovjetunionen. Læg mærke til at Himmlers erklæring om, at alle jøder skal skydes, kom efter invasionen af Sovjetunionen. Læg også mærke til at Tyskland var allieret med stærkt antikommunistiske og fascistiske eller fascistoide lande som Italien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet, som alle var interesserede i at knuse bolsjevismen.
Christian Lindtner nævner den psykiske belastning, som det var for de tyskere, der skulle deltage i nedskydningen af de mange jøder i den tyskbesatte del af Sovjetunionen, og at man derfor begyndte at anvende gas til formålet. Udover de moralske og psykologiske problemer forbundet med masselikvideringer med eller uden gas samt det fysisk mulige overhovedet at gasse så mange med de til rådighed stående midler og metoder, har vel så ført til, at man i al stilhed har sat "projektet" i bero og ladet det blive ved bombastiske erklæringer og bragesnak. Projektet var simpelthen ikke realistisk. Det var simplethen for langt ude.
Hej Ole,
Jeg svarer kort og beklager evt. gentagelser:
Udgangspunktet er Hitlers ordre til jødernes fysiske Vernichtung. Dette er veldokumenteret. Vernichtung omfatter flere ting: henrettelse ved skydning eller gasning. Veldokumenteret. Vernichtung betød også Vernichtung durch Arbeit, samt Vernichtung gennem sygdom, sult, kulde osv.-
Husk: Når man blev deporteret, mistede man alt: statsborgerskab, formue osv. Der var altså intet at vende tilbage til. Altså i realiteten en dom til Vernichtung. -Theresienstadt: i det første år lå dødeligheden på ca. 30%; senere blev mange deporteret til Auschwitz osv. Guess why!-
Du hævder, at det ikke var teknisk muligt at kremere og brænde så mange, som det hævdes, på ret kort tid.
Her begår du en fejl. Du henviser til "den etablerede historieskrivning", bl.a. journalister, danske og udenlandske skribenter, revisionister osv., der ikke kan deres lektier. Du burde henvise til den moderne tyske forskning, som jeg henviser til i "Hitler´s Prophecy".
Her ligger et kæmpeproblem: De færreste gider læse tunge videnskabelige bøger på tysk. (Gjorde man det, ville man se, at der fx var gode vidner, ikke til diesel-, men benzinmotorer!)
Dermed får du et helt andet billede. Der var talrige fortræffelige tyske vidner til gaskamre ikke kun i Auschwitz, Treblinka, Sobibor og Belzec, men - selvfølgelig - også i mange andre tyske lejre. Formålet med gasning var jo - som hovedregel - at slippe af med jøder og andre, der ikke kunne bruges til noget.-
De fysiske beviser er (næsten) borte. Derfor er det meget farligt at spekulere over, hvor mange, der kunne gasses og brændes osv.
Jeg er derfor meget forsigtig med tallene.
Vi må hele tiden huske, at tyskerne lagde største vægt på at fjerne alle spor. De havde også forudsætningerne for at gøre det. De var ikke idioter. Husk på, at Blobels arbejde med Kommando 1005 nød højeste prioritet.
Den der nu kommer og beder om fysiske beviser, fortager udregninger osv. - gør det i den tomme luft.
Vidste du, at man kender navnet på den murer, der byggede gaskamrene i Treblinka osv.?
Hans navn nævnes aldrig af de fladpandede "revisionister", hvis metode jo består i at ignorere, fordreje, defamere, rose sig selv, efterlyse en åben debat (som de selv ikke deltager i) osv.-
Hvis du stadig hævder, at projektet med gasning var for langt ude - så må du forklare, hvordan det kan være, at så mange tyske læger osv. har set syner!
Venlig hilsen
Christian
Det, som jeg forholder mig kritisk til, er naturligvis den historiefremstilling, som jeg bliver præsenteret for i massemedierne og populære opslagsværker. Så længe der vrøvles ukritisk løs her, skabes der tvivlere og skeptikere som jeg. Jeg var lige inde på den engelsksprogede del af Wikipedia, og her kunne man læse, at fangerne i Treblinka blev dræbt af udstødningsgassen fra erobrede sovjettiske tanks, som jo var udstyret med dieselmotorer.
http://en.wikipedia.org/wiki/Treblinka_extermination_camp
Ja, det er trist, at man så ofte slet ikke kan forlade sig på massemedierne. Der er stadig leksika, der fastholder 1.500.000 for Majdanek, som du ved, skønt et mere videnskabeligt korrekt tal måske ligger omkring 75.000, eller færre.
Lignende modsætningsforhold mellem videnskab og populære opfattelser finder vi desværre ofte. Jeg forstår, at 15-20 % af befolkningen i Europa stadig holder på en geocentrisk verdensopfattelse. Ak! Ak!
- Benægterne begår en stor fejl, når de benægter gaskamre blot fordi der er problemer med dårlige vidner. Man siger, at Wiesel og Vrba osv. er upålidelige. Samtidig ignorerer man de mange gode tyske vidner.
Ved hjælp af dårlige vidner kan man benægte alt mellem himmel og jord.
Det er en uredelig fremgangsmåde.
vh
Chr. L.
Skicka en kommentar